Tilbage til: Portalen | Forsiden
 
  Temaoversigt >> Læs indlæg  
  Side 1 af 1
Digitalt tigerspring Mols &Helgenæs - For 500 kr.
 


Jørgen Ørgård

Total antal indlæg : 29



Skrevet d. 03-02-2017 10:28:16
________________________________

Det moderne Danmark kræver digitale borgere. Både virksomheder og borgere har længe haft en digital postkasse. Faktisk er der ikke meget i vores daglige erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og private omgang med hinanden og færden, som ikke er digital. 


Fibernet i Superklasse for 500 kr.
Lige nu har vi gang i en ny kampagne, som endog ser ud til at blive både bedst, billigst og fradragsberettiget inden for håndværkerfradraget og samtidig et tilbud til alle – fastboende og sommerhusejere - på Mols og Helgenæs. Siger vi ikke ja til det, kan vi kun takke os selv for ikke at kende vores besøgelsestid og udvise rettidig omhu. Ingen virksomhed kan i dag klare sig uden sikre og stabile mobil- og bredbåndsforhold. Og vores sociale samvær er i tiltagende grad flyttet ud i cyberspace. Her tales ikke om digital bekvemmelighed eller godt internet blot for sjov. At være digital er et grundvilkår i 2017. Om man kan komme på mobilnettet og internettet eller ej har vidtrækkende konsekvenser for, hvor erhvervslivet slår sig ned, og hvor man bosætter sig. Når du melder dig her inden udgangen af marts måned, får du bredbånd i din bolig for et engangsbeløb på 500 kr., som også dækker gravning frem til husets sokkel samt opsætning af fiberboks (Dog bindingsperiode på 6 mdr.). Endvidere kan man udnytte håndværkerfradraget. Det kan næppe gøres billigere og må samtidig ganske givet betragtes som sidste udkald for at løfte Mols og Helgenæs op i kommunikationens topklasse. Du fremtidssikrer og øger din boligs værdi ved salg eller udleje. Du får adgang til stabilt internet og TV. Muligheden for at drive virksomhed forbedres og du kan arbejde hjemmefra. Dine børn og børnebørn synes sikkert, det er en god idé. Så skynd dig! Klik ind her
 www.fibia.dk/privat/subsite s/syd-syddjurs/ og tilmeld dig på dit nærmeste område. 

Opbakning helt nødvendig 
Projektet falder til jorden, hvis det ikke får tilslutning fra 40% af de mulige adresser inden 30. marts 2017. Derfor er det meget vigtigt, at du ikke blot tilmelder dig selv. Det får du ikke meget ud af, hvis vi ikke samlet på Mols og Helgenæs når de 40% i tilslutning. Det er i høj grad vigtigt, at du formidler budskabet i dit netværk! Se mere på borgerforeningens hjemmeside 
På Bestyrelsens vegne Jørgen Ørgård

  Side 1 af 1
Copyright © 2006 - 2017 Landsbyhjemmeside by Andrewscom