Tilbage til: Portalen | Forsiden
 
  Temaoversigt >> Læs indlæg  
  Side 1 af 1
Opbakning afgørende!
 


Anonym



Skrevet d. 31-03-2012 15:02:09
________________________________

Opbakningen er vigtig!

Placering af akutlægebilen midt på Djursland bakkes op overalt i kommunen
Borgmester Jan Petersen, Norddjurs mener jvf. Århus Stiftstidende, at der slet ikke er noget at forhandle om.
Se flere indlæg fra den lange debat i Lokalavisen. Omtalen i Stiftstidende har foranlediget Borgerforeningen til at begære aktindsigt i såvel brev fra Norddjurs til Regionen som i ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i oktober 2010 om 23,5 mio. kr. til nære sundhedstilbud i Grenaa.

Med udgangspunkt i aktindsigten foreligger forslag til kommentar til regionen forud for sidste møde i det midlertidige udvalg, som bl.a. skal afgive indstilling til Regionsrådet om placering af akutlægebilen på Djursland. Forslaget er fremsendt til samtlige distriktsråd i Syddjurs, Syddjurs Erhvervsforening, Turistforeningen for Ebeltoft og Mols som forslag til fælles henvendelse. Samtlige har nikket ja. Sammen med byrådets henvendelse er nu sendt et enestående stærkt signal til Regionspolitikerne fra hele Syddjurs.

Uden optimisme og opbakning ingen fremgang
Færgen mellem Mols, Århus og Samsø har ikke uventet meget stor opbakning på Samsø. Det kniber noget mere med interessen her i området.
Man skal dog ikke blot læne sig tilbage i den tro, at det er prøvet før, uden succes - og så går det nok heller ikke denne gang.

Hurtigere, billigere og mere stabil
Det er et helt andet koncept denne gang. Hurtigere, billigere og meget mere stabilt - ikke mindst fordi ruten er koblet sammen med Samsø og Tunø.
Derfor er der grund til at tro på en hurtig forbindelse i fremtiden og en aktie á 1000 kr. er hurtigt indtjent. Tænk på, hvad det koster at køre i bil til Århus for at gå i biografen el.lign. benzin, parkeringsafgift og evt. bøde, hvis du ikke får hentet bilen i tide. Så er den aktie tjent hjem igen.

Hva´ sagde jæ?
Lad nu være med at lytte til dem, der klapper med hænderne i lommen for blot at bevare retten til at sige: Hvad sagde jeg! - hvis nu ikke successen skulle blive særlig stor.
Der er folk i Ringsted, Århus, Egå, Ebeltoft og Belgien, som har tegnet aktier.Vi lokale bør ikke holde os tilbage? Vi hører mange sige, at det er en god idé, men de samme mennesker glemmer, at efter ord følger handling!
Vi kan heller ikke være bekendt at lade andre om alene at komme med slanterne. Selv mindre beløb end 1000 kr. kan gøre en forskel. Mange bække små....

Se mere på www.borgerforeningen-mols.dk og www.facebook.com/molsexpressen

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

  Side 1 af 1
Copyright © 2006 - 2020 Landsbyhjemmeside by Andrewscom